Dette udviklingsprogram er
en manifestation af vores drøm

Denne historie starter i 2000, da Steen som konsulent og leder gennem 15 år havde slanket ledergrupperne i virksomheder. Og fik tanken: ”Behøver vi overhovedet ledere? Hvor lav kan pyramiden blive?” Og med dette spørgsmål søgte han efter input til dette tema rundt i konsulenthuse og Business Schools.

Han kunne intet finde, bortset fra en god ven der foreslog ham at tale med to gamle indianske wisdomkeepers, der var kortvarig i landet. Efter en weekend med dem opdagede han at dette grundlæggende var den måde native indianere havde organiseret sig på i USA.

Steen dykkede ind i dette og startede dermed sin 17 års træning i dette univers (New Mexico, Mexico, Tyskland, Danmark) sammen med de tre wisdomkeepers RainbowHawk, WindEagle og WhiteEagle.

Under en ceremoni i Danmark, hvor Steen var organisator med to af de gamle wisdomkeepers mødte Steen så Malene, og her var et personligt match.

Malene kom bl.a. med sine 25 år psykoterapeutisk erfaring. Og vi plantede sammen det frø at vi ville bringe denne visdom videre og en dag undervise i vores eget program.

LAD DIG SELV VOKSE GENNEM NYE PERSPEKTIVER OG NYE KOMPETENCER
— Vehoma

Siden den gang her vi begge gennemført massive programmer og kurser med de tre wisdomkeepers, mest i USA og i Danmark.

Og skabt det program du sidder med på skærmen foran dig.

Hele dette udviklingsprogram bevæger sig inde i den nye tids bevidsthedsudvikling, der nu har fået begrebet “Vertikal udvikling”. Det viser sig også nu i de nye ledelsesformer i organisationer, der baseres på cirkler og autenticitet og integritet.

Vi er også her på de yderste kanter af den professionelle lederudvikling.

Vi er blevet spurgt om dette er et lederudviklingsprogram eller et personligt udviklingsprogram, og vores svar er JA - begge dele. For de to dele går hånd i hånd. Og vi ønsker dybest set alle at være forfatter eller leder af vores eget liv.

Da det er vigtigt at arbejde med både egne og universelle energier ville vi desuden finde det rigtige sted, med den rette energi og de rette omgivelser. Det fandt vi for to år siden og købte det. Det er den jord hvor vi bor og hvor vi gennemfører dette udviklingsprogram. Det ligger i Esrum, ved Esrum å, der løber gennem vores have, efter at åen har besøgt Esrum kloster lige tæt ved.

Tag godt imod vores program.

Malene og Steen